Blåvand 2015
Så blev det igen vinterferietid og vi vendte igen-igen tilbage til Blåvand. Vi ELSKER bare Blåvand.
Daglige ture til stranden, frokost med sild og andet fisk fra Blåvands fiskebutik og snaps. Derefter en tur
i poolen/sove til middag (alt efter behag) - så leves livet.
Den ene dag var det et helt fantastisk vejr med højt klart solskin og blå himmel. Så derfor komme de dleste billeder
naturligvis fra denne dag :)
Herover: spor efter vindens susen hen over stranden :)
Selvom solen skinnede flot, så blæste det stadig en halv pelikan og der skulle holdes fat i hue og halstørklæder.
Og som det ses, så ligger der stadig mange store bunkers på stranden efter 2. verdenskrig.
Efter at være blevet blæst grundigt igennem søgte vi op i klitterne - for at se på endnu flere bunkers :)
På turen op gennem klitterne spottede vi pludselig en stor borg i horisonten. Men da vi nærmede os kunne vi
dog godt se, at det bare var endnu en bunkers.
Vores store børn var til gengæld slet ikke overraskede, for de havde nemlig gennemtravet området, dengang de var børn
og morfar kiggede efter dem, mens vi andre ledte efter rav :)
Vi fandt den nu da vi skulle geocache - for selvfølgelig geocacher vi også i vores vinterferie :D
Og ved denne cache blev vi virkelig udfordret for vi manglede vist lige en stige... Men det var der andre før os, der
også havde, så der var bygget noget, der ikke var en stige, men som Søren godt kunne komme af...
Vi andre opgav og blev på jorden, mens han ledte rundt på toppen...